Bededag


Jeg gik den anden dag igennem Månedalen, hvor de sidste anemoner stadig blomster og hvor bøgen lyser i en farve, der altid minder mig om champagnebrus. I haverne blomstrer frugttræerne og syrenerne dufter himmelsk. Jeg tror, vi er mange, som mærker livsglæden og håbet, når vi er i naturen, der netop nu dufter lysegrønt.

Det er forår og alting springer ud og netop i dag på Bededag skulle årets første konfirmander springe ud af Johanneskirken. Jeg ved, at I er mange konfirmander, forældre og familier, som er kede af at vi i år har måttet udskyde konfirmationerne og for os i kirken er det vemodigt og mærkeligt at fejre Bededag uden de skønne konfirmander, som hvert år fylder kirken på denne dag.

For det er en dag, vi alle har set frem til, en af livets store stjernestunder. En dag fyldt med både glæde og vemod, fordi de børn, som lige før holdt os i hånden, når de skulle over vejen, nu begynder at gå deres egne veje.

Det er en dag, hvor vi tænker tilbage og mindes, måske ser vi billeder eller hører små anekdoter om tandløse smil og fjollede påfund og det er en dag, hvor vi ser frem og mærker vores hjerter svulme af kærlighed og håb, for det liv, der ligger foran de smukke unge mennesker.

Derfor er Bededag så fin en dag at fejre konfirmation på, for i dag beder vi for konfirmanderne, for at deres liv må fyldes af glæde og håb.

I teksten til i dag står der: Bed, så skal, der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.

Det er håbefulde ord midt i denne svære tid og det er stærke ord at bære med sig hele livet.

Bønnen er ikke en ønskebrønd, der opfylder alle vores egne drømme, men bønnen er et sted, hvor håbet lever og nye døre åbnes for os.

I bønnen lægger vi vores og vores kæres liv i Guds hænder i troen på, at han, som åbner bøgehækkens blade, også vil åbne nye døre og tænde nye håb, når vi banker på og har brug for Guds nærvær og støtte.

I dag på Bededag vil vi bede for konfirmanderne og glæde os til at se jer igen og vi vil bede for ethvert menneske og for verden, for alle os som har brug for håb, for lys og for nye muligheder.

 

Kære Gud

Du, som kender enhver af os og elsker os, som vi er.

Vi kommer til dig i en tid fuld af uro og bekymring.

Hjælp os til at lægge vores liv i dine hænder i tillid til at du passer på os og følger os uanset hvor vi er og hvordan vi har det.

Vi beder for de unge, som skulle have været konfirmeret i dag. Vær hos dem og giv dem håb og ny glæde i denne svære tid og lad dem og os alle se frem til konfirmationsdagen, hvor vi kan mødes og fejre dem.

Vi beder for dem, vi kender og elsker, som er syge eller særligt udsatte eller som har det ekstra svært i denne tid.

Vi beder for alle dem af os, som er ramt på forskellige måder, enten fordi de har mistet deres arbejde eller er ramt på økonomien og for dem, som har alt for travlt og for dem, som sidder ensomme derhjemme. Hjælp os i alle de udfordringer, vi hver især står i lige nu.  Hjælp os til at række ud til hinanden i omsorg og kærlighed, så vi mærker at vi ikke er alene.

Vi beder for alt sygehus- og sundhedspersonale og for alle, der arbejder i vores samfund for at hjælpe og opretholde vores liv og velfærd.

Gud, vi beder dig lad os mærke at håbet stadig og altid er lysegrønt og at også denne krise en dag vil være forbi og nye døre og muligheder vil åbne sig for verden og for os.

Fyld os med din kærlighed og lad os række den videre til hinanden. Fyld vores hjem med fred og ræk os din fred, når vi er bange og urolige.

Og giv os troen på at dit håb rækker ud over denne verden og denne tid i et evigt liv hos dig.

Amen.


Sognepræst Tania Dondes Christensen